Aktiv Ferie 2026 - Idræt & Bevægelse

Balletnova - Sommerhøjskole

Herning Børnehøjskole

0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse Kultur & Kreativt

Aktiv Ferie tilbuddet 

Har du en lille balletdanser i maven? 🩰✨

På BalletNova Sommerbørnehøjskole i uge 32 skaber vi magiske oplevelser, hvor læring og leg går hånd i hånd.
Har du lyst til at møde nye venner i et trygt fællesskab og fordybe dig i ballet, dans og kreativitet? Så er dette ugen noget for dig!

Hvad kan du glæde dig til? BalletNova er et legende og rummeligt univers, hvor du får mulighed for at vokse – både i krop og mod.
Her møder den klassiske ballet børnehøjskolens værdier om fællesskab, dannelse og livsmod.
Vi arbejder med balletteknik, smidighed og præcision, men vi vægter også legen, den frie improvisation og det personlige selvudtryk højt.
Sammen skaber vi koreografier i et trygt rum, hvor der er plads til både fantasi og personlighed.

Højskolestemning i børnehøjde Alt foregår i dit tempo.
Præcis som på en rigtig højskole starter og slutter vi dagen med en fællessamling, hvor vi synger, filosoferer over livets store og små spørgsmål og hygger os sammen.

En festlig afslutning 🎭 Om torsdagen kl. 15.00-16.00 inviterer vi familie og venner til en fælles afslutning.
Her viser vi alt det, vi har lært, og optræder selvfølgelig i børnehøjskolens fine balletkostumer!

Vi glæder os til at danse, lege og lære sammen med jer!

Undervisere: Julieanne McMillan (forstander på Herning Børnehøjskole, balletlærer og tidligere professionel danser) samt vores skønne og dygtige frivillige fra Børnehøjskolen.

Tilmelding: Senest d. 27. juli på Herning Børnehøjskoles hjemmeside. https://kfum-kfuk.dk/herningboernehoejskole

Vigtig info: Tøj: Du må komme i lige det tøj, du elsker at danse i – det kan være gymnastiktøj, en balletdragt eller bare noget, du føler dig fri og glad i.
Vi danser på professionel dansevinyl, så husk at tage sokker med, så fødderne kan glide let og blødt hen over gulvet.
Hår: Har du langt hår? Så er det en god idé at sætte det op, så det ikke hopper med i dansen eller kommer i vejen for øjnene.
Husk: En god madpakke og en drikkedunk hver dag.

Klasse: 0.-6. klasse (6-13 år)
Pris: 200 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK. (Et medlemskab af KFUM og KFUK i Herning koster kun 75 kr.)
         400 kr. hvis man ikke er medlem.
Datoer: Mandag d. 3. - torsdag d. 6. august
Tid: Alle dage kl. 10.00 - 15.00
Sted: Herning Børnehøjskole, KFUM & KFUK, Brændgårdvej 18, 7400 Herning

Har du spørgsmål?

Herning Børnehøjskole

Forstander
Julieanne McMillan

Herning Børnehøjskole
KFUM & KFUK
Brændgårdvej 18
7400 Herning

Tlf.: 44 18 74 00
julieannem@kfum-kfuk.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?