Værd at vide som aktør

Herning Kommune og Herning Idrætsråd vil gerne invitere alle Herning Kommunes foreninger og kulturliv til at planlægge og afvikle ferieaktiviteter for skolebørn.

Praktisk information

  • Aktøren leverer aktivitetens planlægning og gennemførelse.
  • Herning Kommune klarer alt det administrative. Vi udstyrer alle med et login til Conventus, så I kan tilgå deltagerlisterne til aktiviteterne.
  • Herning Kommune udarbejder online aktivitetskatalog, flyer, hjemmeside og er aktive på diverse sociale medier.
  • Det er valgfrit om aktiviteten skal være med tilmelding eller åben. Hvis I ønsker tilmelding, så skal I sætte et max. deltagerantal på holdet. Aktiv Ferie anbefaler at aktiviteterne er med tilmelding.
  • Aktiviteten kan være en enkelt dag eller løbe over flere dage.
  • I bestemmer målgruppen, og hvilke klassetrin I ønsker at henvende aktiviteten til som for eksempel 2.-4. klasse. Desuden er man velkommen til at invitere en voksen med til aktiviteten, hvis dette giver mening.
 

Markedsføring af Aktiv Ferie

  • Skolebørn i 0.-6. klasse vil få en flyer udleveret med information om Aktiv Ferie. 
  • Online katalog bliver sendt ud til alle skolebørn via Aula (gælder kun sommerferie)
  • Derudover vil aktiviteterne fremgå via vores hjemmeside samt blive markedsført på diverse sociale medier. Vi opfordrer til, at I også dele på egne, relevante kanaler.

Egne foreningsdrevne ferieaktiviteter og camps

Hvis en forening har planlagt egen ferieaktivitet, hvor børn fra hele kommunen kan deltage, er I meget velkommen til at sende os en mail med information om aktiviteten og et link til jeres hjemmeside og tilmelding. Så vil Aktiv Ferie gerne være med til at sprede budskabet om ferieaktiviteter til så mange skolebørn som muligt.

Har du spørgsmål?

Kultur- og idrætsplaymaker
Elo Christensen 
Tlf.: 29 28 81 97
bekec@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)